fredag den 31. juli 2009

Kjoler og kluns...

Synes jeg kunne være bedre til at gå i kjoler/nederdele, end hvad der er tilfældet - så smuttede forbi H&M for at se hvad man evt kunne kaste sig (ud) i (og så fordi det er nogenlunde overskueligt - man er vel utålmodig...). Nu er det ikke, fordi jeg forsøger at overføre H&M's samlede kollektion til mit - ikke særlig store klædeskab - men faldt bare over lidt forskelligt... Tænker at den sorte "læder"sag kunne være fed til en tur i byen - og vigtigst (for mig) er den ikke alt for "pæn" og tuttenuttet, for det har jeg det lidt svært med. Mit evige problem med kjoler/nederdele er, at jeg meget hurtigt synes, det bliver for damet eller "pænt" - men måske det siger mere om mine evner som hobby-stylist, end om tøjet i sig selv... Hmm... Anyway - i fuldstændig modstrid med mit anti-tutte-nut udsagn - så kunne jeg faktisk vældig godt tænke mig den rosa kjole - som i den grad er en pretty little thing... Oohh lidt skizofren er man (jeg) vel altid... Derudover en uniform/kosak inspireret jakke (læste at Rusland er en af de store inspirationskilder her til efteråret - så jeg må finde russer-gejlet frem), og lidt mere "læder"...






torsdag den 30. juli 2009

Sommeraftner på hæld...

Sidder i min stue og kigger ud ad vinduet - og bliver ærlig talt lidt halv-deprim. For - det er jo næsten allerede mørkt, selvom kl kun er lidt over ti. Ååhh jeg synes, det er kedeligt; sommeren går så hurtigt. Det føles som om, de lyse aftner og nætter kun lige er startet - og nu er de allerede godt på vej retur. Jeg er virkelig ikke meget for det. Ville ønske jeg kunne række hånden ud og beholde dem her lidt endnu... bare lige en lille smule længere...

Oh well - er måske lige lovlig tidligt at udvikle en vinterdepression - men altså - hvis man ikke kan være på forfront på modesiden, er det vel altid noget at være first-mover på vinterdepressionerne... eller noget.

Udover at hænge med mulen over sommerens retræte, har jeg brugt aftenen på at drømme om alle de sko,støvler og stilletter, jeg ville købe - såfremt jeg var Onkel Joakim og havde fri adgang til en pengetank. Da det ikke ligefrem er tilfældet, har jeg i stedet forsøgt at finde ud af, hvordan jeg bedst fordeler mine pt lidt sparsomme midler, så jeg i sidste ende får mest ud af det (virkelig ikke videre sjovt - øv). Har indtil videre ikke fundet den optimale kombination - måske man skulle købe sig et skrabelod/en lottokupon en af de nærmeste dage, og så krydse fingre og tæer for at millionerne ruller ind... (or not).

Er dog indtil videre blevet enig med mig selv om at prioritere et par flade støvler fra Debbie. Dem blev jeg ret forelsket i, da jeg så dem hos Charlotte D - fine er de...
- Beslutningen om at prioritere blev først truffet her til aften - hvilket betyder, at jeg efter arbejde nåede at investere i en t-shirt kjole fra H&M... Billeder følger - sammen med billeder af noget leopard jeg fik med hjem i tasken efter et besøg hos mine forældre. Meget 80'er - ret fantastisk!

lørdag den 25. juli 2009

Regn...

Er snart på vej til at møde min veninde til en tur i det der byen... og hvad hører man så hamrer mod sin rude?! REGN! Det holder jo slet ikke - ikke mindst fordi det i den grad intefererer med min plan om at iklæde mig hvid blazer - og ikke andet (altså - ikke andet overtøj, har trods alt ikke tænkt mig at begive mig ud i den københavnske nat kun iført hvid blazer og ikke andet... - selvom jeg nok ville turn heads hvis jeg gjorde...) Nåmen - krydser fingre for at regnen mister pusten inden jeg skal ud af døren - så den hvide kan blive luftet.
Go lørdag!

Coco...

Asos er også blevet fanget af Coco Chanel bølgen, og har lagt et lille inspirationskatalog op...
Photobucket
Photobucket

Fascination og inspiration...

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket Photobucket
August nummeret af Vogue Paris byder på "ADN de la mode" - en 64 siders editorial der præsenterer 64 forskellige designere fotograferet af Inez & Vinoodh. Jeg har valgt nogle af mine favoritter ud - der enten inspirerer mig eller fascinerer mig - eller nok rettere begge dele!

Kilder her og her

fredag den 24. juli 2009

Top-to-the-shop...

Sad og kiggede på Topshops "New in" - og fandt disse ting, som jeg gerne ville have fingrene i...
En af de her ville jeg elske at have på, hvis jeg skulle ud - teamed med et par rå, (tårn)høje hæle. PhotobucketPhotobucket(og nok helst denne her - synes de spidse skulder er for fede. Kommer til at tænke på Starship Enterprise og Kaptajn Kirk - på den fede måde)
Playsuitet ville også være et hit dressed op til en tur i byen - eller mere afslappet med et par "Pocahontas"støvler og nogle strømpebukser (hedder vist noget mere fancy -men jeg har pt glemt, hvad det er...)PhotobucketPhotobucketSweateren med hjorten ville være cool med et par skinnies og nogle rå boots, a la dem fra Topshop som jeg tidligere har blogget om.
Photobucket
Og trench coat'en - well, synes egentlig bare den er cool.

onsdag den 22. juli 2009

Ønsker mig...

Har lidt en drøm om en blondekjole... men frygter lidt, at det kommer til at se for vulgært ud, eftersom jeg, modsat modella her, er en anelse mere timeglas-agtig... Crap også med alt det der hofte-fis. Nåmen - kan være jeg prøver én en dag alligevel - Marilyn Monroe kurverne til trods

Shiny happy people...



*klik klik klik* - og så er der nye sko på vej... - De har puslet i mit baghoved, lige siden jeg så dem hos Maria fra Garderobeskabet - og til 104 kr bliver jeg nødt til at prøve, om de er noget for mig.

Støvler...

Vil gerne have fingre i et par støvler - eller 2 - eller 3... og fandt disse hos Topshop, som alle kunne være muligheder.
De to øverste er fine på hver deres måde - men kender jeg mig selv ret, ville det blive de sorte - igen igen. Twistet ved disse er dog, at de er blanke - hvilket trods alt gør, at de skiller sig lidt ud. Jeg har længe ville have et par skoletter -men har i vanlig stil ikke lige fået købt nogen. Topshops kunne være en mulighed, omend de måske er lige lovligt simple...



tirsdag den 21. juli 2009

Drengen med lyn i panden...

... vel også et slags fashion statement - eller noget. Jeg har i hvert fald været inde og se filmen her til aften, og syntes den var ret fin. Men helt sikkert ikke for børn mere! Synes efterhånden, at den er blevet en smule uhyggelig - men nu er jeg selvfølgelig også en kylling - og har altid været det. Jeg var eksempelvis hunderæd for Rascar Capac (mumien fra Tintin og de 7 krystalkugler), da jeg var lille - og er det egentlig lidt stadigvæk. Jeg var fuldstændig overbevist om, at han stod på spring bag døren parat til at kaste en af de mystiske krystalkugler efter mig, hvert øjeblik det skulle være (men mest om aftenen når jeg skulle sove...)
(han kommer her - hvis man ikke skulle kende ham... brrr..)

Yirks! skræmmer mig stadig lidt...

Anyway - Harry P var fin, og om ikke andet var det super hyggeligt at se den sammen med min søde veninde - der udover godt selskab også havde en lille gave med i form af bangles direkte importeret fra India, hvor hun har rejst en del. Så nu kan jeg ringle-rangle, så man skulle tro, jeg var hoppet direkte af 4-flyet fra Mumbai...

De fine bangles:


Derudover har hun også et silketørklæde eller to liggende til mig - glæder mig virkelig til at se dem. Er for det første ret pjattet med tørklæder - og for det andet er det jo bare lidt sjovere, hvis de er "autentiske". Har allerede en del tørklæder (og pelshatte) fra mit ophold i Moskva, som jeg elsker - så et par fra Indien ville kun pynte i samlingen. Jo flere jo bedre må være devisen, jeg køber tørklæder ud fra.

Bare lige for sjov kommer her et dagens fra i går. Er nok ikke brand-fashionabelt - men det flasher tilgengæld en af mine ynglings tee's købt i den lille bitte tøjbiks Aspects på Istedgade (som - btw - har jordens sødeste ejer).

Jeans fra Only, Armed Angels tee fra Aspects, converse og blandede armbånd (H&M, lille biks på Istedgade, biks på Vesterbrogade)

søndag den 19. juli 2009

Striber og blonder...

Har over weekenden forsøgt at indkorporere mine torsdagskøb i garderoben - og her er det foreløbige resultat...
Arbejde fredag:


Shorts, blazer og tee fra H&M, sandaler - Sofie Schnoor

Ender næsten altid i sort når jeg går ud - hvilket også var tilfældet i fredags - måske jeg skulle begynde at arbejde lidt med den tendens?
Ud fredag aften:



Blondetank fra Vila, tunika fra Modstrøm, blazer - Genbrug, leggings fra Pieces og sko fra Mimic.

fredag den 17. juli 2009

Zzzzzzzzzzzzzzz

Er på arbejde - og er så fuldstændig håbløst træt, at det er helt til grin. Skal bare slæbe mig igennem timerne frem til kl 14.45 (herunder ½ times frokost - hehe) - så er jeg den, der er smuttet... - For blot at cykle til Nørrebro for at kigge på sko. Det er jeg ikke for træt til - sjovt nok.
Derefter står den på kaffe-visit hos en veninde - og alkohol-slapperads med en anden senere. Presset program here I come... I'm ready to take the plunge!

torsdag den 16. juli 2009

Køb køb køb...

Har - atter en gang - udvidet garderoben. Denne gang med stribet sag fra H&H og en blonde tank fra Vila.
Deruover har Miss Dior gjort sin entré på matriklen, hvilket jeg er svært godt tilfreds med. Uuuhhh hvor jeg synes, hun dufter fantastisk!

Pønser endvidere på en tur til Elmegade/Skt Hans Torv på Nørrebro i morgen eftermiddag. Har hørt noget om en lille skobutik derude, der sælger fine stilletter -pt til rigtig fine udsalgspriser. Så man skulle da være et skarn, hvis man ikke liiige kunne svinge forbi.

Billeder af dagens indkøb - taget med det (ikke helt så) fantastiske mobil-kamera:


Tee fra H&M til ca 60 kr - ret simpel - dog med fine striber.

Lang blonde tank fra Vila til 99 kr

Parfume fra Dior - købt på www.fragrancedirect.co.uk til blot 315 kr. Virkelig lidt af et fund. Det er første gang, jeg har købt hos dem, men det fungerede upåklageligt - der gik ca 5 dage fra bestilling til levering.
(hmm... noget helt andet; ville seriøst ønske jeg kunne finde ud af at sætte billederne pænere op! Men jeg er desværre en smule blank... hjælp, fif og ideer modtages med kyshånd)

onsdag den 15. juli 2009

Cocktails and Dreams...

Er lige kommet hjem efter en super hyggelig aften med en god veninde. Aftensmad på Cafe Cubanito i Ravnsborggade, en cubansk-inspireret, virkelig hyggelig, cafe, udsmykket med masser af smukke billeder fra Cuba og med cubansk/latinamerikansk musik i højtalerne - samt byens bedste mojitos (jeg er Cuba entusiast - btw - kan forsøge med et lille propagandaindlæg ved lejlighed...).
Efter maden tog vi en slentretur/lidt vinduesshopping i Elmegade - og til slut en enkelt drink på Mexi Bar - hvor en anden veninde legede Tom Cruise, som vi kender ham fra Cocktail...
En virkelig super-trooper-fan-trilliastisk onsdag aften - og så var det tilmed en af de smukke, lune danske sommeraftener. Så kan man da kun være glad for at være til!

Bumble & Bumble

Halllooo? Er der mon nogen, der har har prøvet Bumble & Bumble's shampoo? Og evt. kan fortælle lidt om oplevelsen? Overvejer at købe nogle af deres produkter (bl.a. deres Creme de Coco Shampoo) - men det kunne være skønt med en "anmeldelse", inden jeg begynder at smide penge efter det...
Så jeres erfaringer med B&B modtages med kyshånd!

tirsdag den 14. juli 2009

Sko...

Fik nye sko forleden... foræret af en sød veninde, som havde købt dem en str for små (de er oprindeligt købt i Argentina... gør det lidt svært at få dem byttet til en str større...). Jeg synes personligt, at de er ret skønne - kan vældig godt lide "nitterne" og det lidt slidte look de har.
Summasumarum; jeg er godt tilfreds!

Ikke jordens bedste billede - men det giver da en ide om, hvordan de ser ud...

Godt lakket til...

Har just fået pakke fra e.l.f. - med neglelak i farven Coral og et mineral glow kit, der indeholdt mineral bronzer og en stor børste (kostede ca. 130 kr inkl. levering).

Jeg har ventet i spænding på at modtage det, efter at have læst om det på diverse blogs, men må indrømme at jeg er en smule skuffet... Farven på neglelakken er mere lyserød/pink end koral - hvilket ikke lige var, hvad jeg havde håbet på.
Lakken er lidt changerende - så afhængig af lyset frenstår den mere eller mindre lyserød - alt i alt er den ok... men havde regnet med en lidt anden farve.



Mineral glow kit'et virker umiddelbart som et hit. Har leget lidt med det (hvilket resulterede i fin, bronzed kjole - ikke lige meningen), og tror nok, jeg skal blive glad for det. Eneste problem er, at jeg troede at den havde lidt shimmer-effekt. But no - not so much... Så kan man lære at læse produktbeskrivelsen lidt nøjere før man begejstret trykker "læg i kurv"...



Tror dog jeg vender tilbage til e.l.f. en anden gang - om ikke andet så fordi jeg så et par neglelakke, jeg gerne vil afprøve, heriblandt denne:



Jeg er generelt ret pjattet med lak - men som et barn i en slikbutik har jeg en tendens til at blive tiltrukket af de mere farvestrålende af slagsen, hvilket har resulteret i en lidt blandet skare af mere eller mindre anvendelige kulører. Ærgerligt nok er farverne tit mere fantastiske i flasken end på mine halvblege fingre... Hmpf!
Et lille udsnit af de mere "festlige" farver, som alle er fra enten Barry M eller Depend. De koster jo ikke alverden - så til den pris er det lidt mere tilladeligt at leve sin indre farvelade-prinsesse ud...