Ville ønske chokolade var en grønsag...

Lytter til Pan's Labyrint med et halvt øre og læser blogs på samme tid, hvilket giver et ret underligt resultat: tøj og sko, blandet med læspe-spansk, en kommanderende kommandant (der åbenbart lige i dette sekund har hevet en krog ud af kinden - go figure), samt glimt af noget der ligner blege udgaver af små djævle... Man burde nok have fulgt bedre med fra starten.

Derudover ligger jeg og drømmer om chokolade... men desværre (eller heldigvis) vinder fornuften i denne omgang; men for faen hvor ville jeg godt nok ønske at chokolade var en grønsag... (det er selvfølgelig en bønne... men altså... kan godt være det argument ikke rigtig holder vand i længden. Rats!)



(hvordan jeg selv synes, det går for mig og Paint? - Ikke så skide fantastisk... seriøst, hvor svært kan det være? Kom nuuuuu!)

Hurraaa...

Så har jeg fundet frem til Paint... nu skal jeg så lære at betjene det bare sådan lidt. Baby steps - men rart at have muligheden for at jonglere lidt mere med billederne. (og ja - paint har ligget på min comp hele tiden... var bare ikke snedig nok til at finde frem til det... Så flot..)

Da jeg var ude i går - og åbenbart var lidt mere vingeskudt pga onde, onde champagne-wanna-be-bobler - har jeg tilbragt dagen på sofaen. Halvt sovende, halvt på nettet - og med tv'et kørende. Da jeg ikke har vanvittigt mange kanaler - og ingen fjernbetjening (meget gammelt tv), har jeg de sidste par timer set (hørt) DR2, som var den kanal, der først dukkede op, da jeg tændte. Det har medført følgende sendeflade: noget om sex, kærlighed og apartheid i Sydafrika, Camilla Plum og en masse saltet svin, og pt noget tysk/russisk/engelsk sproget Kold Krigs-ballade... Kom ikke og sig man ikke kan være (ufrivilligt) intellektuel (og lidt studierelevant - har jo læst russisk) på sådan en lørdag, hvor sofaen er ens bedste ven i verden...

Nu hvor jeg på det nærmest er restitueret sidder jeg og funderer over, hvad jeg skal fordrive aftenen med. Tror jeg skal ud... spørgsmålet er nu bare hvor og hvornår (og What to wear...) ;o)

Lederhosen...

Well... jeg fik som nævnt mine læderleggings i dag... Leveringen gik efter planen - og da jeg fik fri, ilede jeg selvfølgelig hjem for at prøve dem på.
- Hvilket var lettere sagt end gjort. Kort fortalt kan man sætte det således op: Lederhosen 1 - mig 0...
De kom dog på - mere eller mindre godvilligt - men resulterede også i et fint lille sved-overskæg og førstegangs overvejelser om jeg nu alligevel ikke har TYKKE lægge (noget jeg aldrig tidligere har så meget som tænkt over). I kampens hede fik jeg pludselig associationer til en scene fra Friends, hvor Ross kæmper (og taber) til et par læderbukser. Kunne så godt sætte mig i hans sted - lige der på badeværelsesgulvet...
Hvis du skulle have glemt scenen - eller bare aldrig har set den, findes den herunder:

Friends: Ross i varm læderbuks

En anden tanke, jeg fik, var, at der af og til er visse fordele ved at bo alene... min kamp med buksen var virkelig ikke yndig - og jeg ville helt sikkert have været en stående (og svedende) joke, hvis nogen havde set mig.... Thank God for small favors! (og med det i baghovedet tror jeg lige de næste par dage skal stå på lidt træning af de "tykke" lægge.... kan man mon punkt-tabe sig på læggen??!)

Den kloge ugle...

ville muligvis lade være med at smide penge efter tøj i tide og utide - meeen nu er jeg jo ikke en ugle - og til tider er jeg heller ikke for klog. Så derfor kunne jeg da godt overveje at købe t-shirten fra Nümpf... Har en eller anden svaghed for fuglen med de store øjne.



Uglen kan købes her

Cuba del 1 - Jeg ville gerne....

ud at rejse. Som i snart.

Og særligt ville jeg gerne til Cuba. Igen. Fordi jeg er lidt små-forelsket i landet, menneskene, musikken, livsglæden og varmen - både temperaturen og den menneskelige (varme - mener jeg). Jeg er udmærket klar over, at alt ikke er lutter lagkage og idyl derovre hos Fidel 1 og 2 i Caribien - men ikke desto mindre har øen taget mig med storm, hvorfor jeg også er vendt tilbage igen og igen.

Ofte når talen falder på Cuba skilles vandene lidt; enten er man vildt begejstret - eller også kan begejstringen ligge på et meget lille sted. For der er ret fattigt, man bliver hustlet, maden er ikke noget at skrive hjem om (medmindre man, som jeg, faktisk har det fint med ris/bønner/kylling - en masse) og luksus defineres lidt anderledes end hvad tilfældet er på de fleste feriedestinationer. Dermed ikke sagt at man ikke kan bo luksuriøst på Cuba - det kan man sikkert godt, men i og med at øen har været ramt af noget handelsblokade længere end jeg har eksisteret, er der nok ikke noget at sige til, at luksusvarerne ikke flyder så rigeligt, som man er vant til (nå ja - og så er vi jo også ude i noget socialisme/kommunisme -hvor kapitalismen, i hvert fald i teorien, ikke er så skide populær).


Almindelige dagligdagsvare kan det faktisk også være lidt svært at støve op; jeg mindes i hvert fald en længere søgen efter noget så banalt som toiletpapir, første gang jeg var der... men altså - det er jo ikke toiletpapiret - eller mangel på samme - der i sidste ende betyder noget. Det der derimod er vigtigt, for mig i hvert fald, er den følelse, jeg rammes af, når jeg sætter foden på cubansk jord. Når jeg er der, slapper jeg fuldstændig af og kommer helt ned i gear, og den følelse er virkelig guld værd, når man til dagligt tonser rundt og forsøger at balancere arbejde, venner, fritidsinteresser osv osv...
Derudover har Cuba også den ekstra attraktion (for mig) at man kan danse - meget. Og at der er rige muligheder for at få privatundervisning, gå til koncerter og danse fødderne i laser. Fantastisk!

Siesta i Havana

Poncho alert!

Jeg har længe - faktisk siden sidste år - gået og været lidt småforelsket i denne lille fætter. Nemlig ponchoen fra Coat People. Amour!
Og nu har jeg besluttet mig for at købe den - altså i oktober, når jeg får råd igen (pokkers som de millioner lader vente på sig!) Men altså - oktober bliver = poncho fiesta i min verden! Ay caramba!


Denne fine sag kan bl.a. købes hos Stig P og Invasion for 1400 kr

Uuuhhh... spænding...

Gooood mooorgeeen! I dag kommer de skindleggings, jeg bestilte forleden hos Asos - og jeg er rimelig spændt på at se dem! Jeg kunne have haft dem i mine hule hænder allerede i fredags, hvis det ikke var fordi GLS skulle stå for leverancen. Mage til elendig service skal man lede længe efter.... Arrgh! Altså - det er selvfølgelig fint nok, at de kan komme og levere på en alternativ adresse (i dette tilfælde mit arbejde). Men helt ærligt: det er godt nok belastende at eneste andre alternativer er at være lænket til hjemmet i 8 timer (de leverer mellem 8 og 16 - fantastisk med 8 timers afleverings-elastik) - eller også kan man begive sig en tur ud hvor kragerne vender, for GLS' lokaler ligger (yderst praktisk) langt ude på en mark i Taastrup. Kors!

Anyway - ikke mere surt opstød herfra... Nu vil jeg bare vente i spænding på at få en min pakke (og krydse fingre for at de ikke bliver sure i receptionen over at skulle agere pakkecentral... ahøm...)

Tirsdag 12:56 - har nu fået pakkelevering - hurra! Meget taknemmlig for at jeg ikke behøver at skulle drage til Taastrup. Er sgu lidt af en tur for at hente en pakke (taler af - bitter - erfaring)

Mayn!

%&%¤#"!!! Maaand! Det er eddermame op ad bakke, når man på grund af fumlefingre og ti x tommeltot, får smidt sin blush på gulvet - så den (selvklart) går i tusind stykker. Hulans! (eneste plus er at den holdt sig inde i dåsen i stedet for at eksplodere ud over hele gulvet).
Endnu mere irriterende er det, at jeg pga en lille personlig finanskrise *host*, ikke kan erstatte den lige pt...

Cardi

Var forresten forbi Illum - på mandagsturneen - og kommer lige i tanke om, at jeg faktisk fandt noget der, jeg gerne ville have. Nemlig denne cardigan fra Won hundred:

Jeg så en meget lig denne fra J.Lindeberg (mener jeg det var - og den var også ret fin) Jeg er vild med detaljen med læderlappen på ærmet; det giver en lidt almindelig cardigan et lille tvist. Så forresten også en helt enkel, sort t-shirt kjole fra Samsøe & Samsøe. Den ville ikke være helt af vejen her til efteråret med et par kraftige strømper og lidt halløj.
(Cardigan fra Won hundred ca 800 kr - cardigan fra J.Lindeberg ca 650 kr)

Mandag....

...har godt nok ikke hittet hos mig i dag. For pokker hvor har den været lang - og usandsynlig kedsommelig.
Da jeg endelig fik fri fra arbjede, tog jeg et smut ind på Strøget - men det var ikke det store hit i kombination med mandags-sløvsind. På plus siden var dog at jeg på ingen måde følte mig fristet til nogen form for indkøb - overhovedet - så hvis man skal finde noget positivt ved i dag, var det vist det...

Har derfor tænkt mig at tage konsekvensen af at være mandags-tung-i-røven og luske en tur i Block B efter en film og en dobbelt date (med Ben&Jerry - de drenge svigter aldrig). Overvejer en løbetur først - men kan godt være det er lige lovligt optimistisk alting taget i betragtning... Time will tell...

Mulighed...

Støvle-mulighed fra Asos - til lige under 800 kr... Jeg overvejer - lidt...



se mere her

Faux pas

Med fare for at blive udstødt af de hellige modehaller for tid og evighed (ikke at jeg i forvejen kommer der så tit) - så bliver jeg nødt til at komme med denne lille betragtning.
Igennem det sidste stykke tid, er jeg gentagne gange stødt på billeder og lovprisninger af Acnes sko Atacoma... og altså - de er jo nok meget fine og alt det der, men jeg kan simpelthen ikke helt rystet af mig, at de (i mine øjne) minder noget så frygtelig meget om de sko, man i gamle dage gav folk på der havde klumpfod...
Og oprigtigt talt - så var de ikke videre kønne. Indtil videre er det billeder af klumfods-skoene, der dukker op på min indre skærm, hver gang jeg ser Acnes sko. Beklager Acne.
Dermed ikke sagt at jeg ikke kan vænne mig til dem med tiden - visse trends og modefænomener har jo en vis evne til at "grow on you" - men indtil videre er det som sagt mest klumpfods-referencerne, der spøger...

Dagens eksperiment...

Jeg kan ligeså godt erkende det; jeg er rimelig meget sovs-og-kartofler/plain Jane, når det kommer til det tøj, jeg har på. Ikke at jeg som sådan ligner noget, der er løgn (fingers crossed) - men det er ret main stream/middle-of-the-road agtigt. Kort sagt - jeg iklæder mig det "sikre". Det er der i og for sig ikke noget galt med, men ikke desto mindre, ville jeg - ærlig talt - ønske at jeg turde lidt mere, i stedet for altid at holde mig indenfor min "comfort zone".
Derfor tænkte jeg, at jeg i dag ville forsøge at udfordre min indre Karen Kedelig en lille smule, ved at iføre mig noget tøj, der adskiller sig lidt fra det sædvanlige neutrale og sikre. Med det mål for øje, bestemte jeg mig for at hoppe i et arvestykke fra min mors 80'er garderobe: nemlig en leopardjakke.
For folk med en mere kreativ tøjstil end min, er det sikkert ikke noget, der lyder af noget særligt - men for mig var det nu alligvel lidt af en udfordring.
Men... det viste sig jo, at det kun havde været "stort" inde i mit lille hoved. For da jeg først kom ind til byen (lørdag formiddag på Strøget - kors!), var der (selvfølgelig) ikke een, der løftede så meget som et øjenbryn. Så måske jeg for fremtiden skal forsøge at skubbe mine grænser lidt oftere - det gik jo upåklageligt, og jeg følte mig vældig godt tilpas i the leo-blast-from-the-past!

(som det fremgår af billedet, er det ikke ligefrem det vildeste outfit i verden, men som sagt: baby steps. Leo'en var "vild" nok for mig - så resten blev ret stille og roligt) :)

Skindleggings fra Asos

Jeg læste Miss Maybe's blog den anden dag - og så hendes indlæg om nogle skindleggings fra Vila, som hun havde købt på Asos. Og... så var det at jeg bare liiiige skulle se dem - og se om de havde flere, hvilket de havde...

Hurra! tænkte jeg - og sprang efter få overvejelser ud i et køb, der dog endte lidt brat, pga computer-kaos... Enden på historien blev, at da jeg endelig kunne samarbejde med computeren igen, var leggings'ene udsolgt. Crap dammit!

Jeg var en anelse nedslået, men fik overbevist mig selv om, at det nok ikke var meningen, at vi (leggings og jeg) skulle være sammen... det afholdt mig dog ikke fra at tjekke Asos's hjemmeside et par gange i løbet af i dag - dog uden noget held overhovedet.... Men - da jeg tjekkede, en sidste gang, for en lille times tid siden var de der sørme igen! Så et par små klik-klik-klik senere er jeg nu et par skindleggings rigere og ca 400 kr fattigere.

Er ret spændt på at modtage dem!
(billede fra Asos)

Avancerede påklædningsdukker...

Ligesom jeg åbenbart ikke (eller evt aldrig) bliver for gammel til at ville have et kage-bjerg, balloner og eventyrstemning til min fødselsdag (og let's face it - jeg fylder ikke ligfrem 14 næste gang)- så er jeg tilsyneladende heller ikke for gammel til at synes, at dette tiltag fra H&M, kaldet H&M Fashion Studio, er ret underholdende. Det minder i og for sig lidt om polyvore - mht muligheden for at sammensætte outfits - men modsat polyvore, kan man hos H&M "prøve" tøjet på en model...
En avanceret form for påklædningsdukker måske...?

Inspiration

...af den lidt alternative slags. Da alle systemerne på job er gået ned, har jeg haft lejlighed til at suse rundt på nettet (der heldigvis stadig virker - ha!) og læse blogs. Undervejs kom jeg også forbi Line Sofies blog, hvor jeg læste et indlæg om en ret fantastisk fest, hun har planer om at holde - hvor temaet skulle være cup cakes. Jeg fik de vildeste billeder i hovedet - og har fluks planlagt at copy-cat'e hende lidt, når jeg har fødselsdag i februar.

For jeg bliver jo nødt til at se i øjnene at februar er lidt af en røverens måned at have fødselsdag i: der er mørkt, koldt og gråt - og modsat af hvad man kunne ønske er der alt for sjældent sne, hvad der ellers kunne have livet det triste billede lidt op.

Så derfor tænker jeg, at jeg med Line Sofie som forbillede, skal gå all in og fuldstændig over board næste år i februar! Med kagebjerge, balloner, stearinlys galore og ren cirkus/eventyr/Alice i Eventyrland-stemning!

Med løs hånd

Se - planen var egentlig at lave et eller andet snedigt og fantastisk indlæg - havde også en vældig god ide til det. Desværre blæste ideen ud af hovedet på mig et eller andet sted på vejen mellem Østerbro og Vesterbro - så derfor tænkte jeg, at jeg ville bruge lidt plads på at slå en smule på tromme for en af mine absolutte ynglingsblogs - nemlig StineStregen! Den har reddet mit humør indtil flere gange, byder på en ny tegning hver dag - og er i det hele taget lidt et hit. Kort sagt:

Den er fantastisk!

Hvis du ikke kender den allerede, kan jeg varmt anbefale et besøg - bare tryk her!



Tegning fra StineStregen

Fotokunst...

Læste en artikel om Annie Leibovitz i dag - ikke så meget om hendes evner som fotograf - men om at hun skyldte en frygtelig masse penge væk. Det var nu ikke det, der gjorde indlægget interessant, det var derimod det eksterne link til nogle af hendes billeder.
Jeg vil ikke påråbe mig at have den store forstand på billeder eller hvordan de skal tages - jeg synes bare vældig godt om disse, og ville gerne dele dem med andre. Har nok, ved nærmere eftertanke en svaghed for portrætter - sådan i al almindelighed - men jeg er i særdeleshed vild med dem, der viser et "levet liv" hos den, der bliver portrætteret. Dvs. billeder af ansigter der ikke er perfekte, men derimod afbildes med rynker, ar og skæve tænder.
Ud af de 3 billeder er jeg især vild med det af Clint Eastwood - det er da lidt sejt!



Flere billeder fra samme serie kan findes her

Udover Annie Leibovitz har jeg længe været facineret af Sally Mann, der udover at være kendt for at tage fantastiske billeder, også er kendt for virkelig at kunne provokere folk med sine fotografier, der ofte er af hendes egne børn. Billeder der mere end én gang er blevet beskyldt for at være for udfordrende i forhold til børnenes alder.
Anyway - her er et par eksempler på hendes arbejde.




(Edit: Crap! Har nu forsøgt at ændre billedstørrelsen flere gange - uden held. Så derfor den lidt amputerede udgave. Beklager - er åbenbart ikke så gode venner med blogger som jeg havde håbet...)