S.O.S...

Fra cupcake-overload-land. Oooh my... kom vist til at lave lidt af et amok-løb ud i noget kagebagning. Note to self: Altid godt at have en anledning (med dertilhørende større antal spisende) før du kaster dig ud i cupcake-extravaganza med betydelig mængde, ret søde, Oreo cupcakes til følge.

Så en opskrift hos en blogger (vi kunne kalde hende Mi Confesión) og straks blev jeg grebet af en ubønhørlig lyst til at gøre hende kunsten efter. 1½ time og en ordenligt røvfuld (pardon my french) cupcakes senere, er min fornuft vendt tilbage - og jeg er just kommet i tanke om, at jeg nok ikke kan spise 25+ cupcakes alene. Og selvom jeg får spisende gæst i aften, tvivler jeg lidt på, at det er realistisk (eller sundt) at spise 12 kager - hver.

Men de er fine og med frosting (pænt sødt...altid godt med sukker på sukker) - så tror bestemt de bliver glade på job i morgen, når de får kage... Hurra for kageglade kolleger


Billet er tyv-hugget fra nettet - men mine ligner. Lidt i hvert fald...

Hverdagens små "Mon Cheri" øjeblikke...

I dag her jeg været på arbejde... Og Snip - Snap - Snude - så kunne den historie i og for sig være ude, for da jeg først var kommet inden for jobbets 4 vægge, blev jeg ikke lukket ud før 10 timer senere. Man fristes til at klynke en smule og hviske: Loooong day at the office...*sigh* - hvilket det ærlig talt også var. Men - for der er jo (næsten) altid et "men" - dagen startede omvendt så vældig fint med at en vildfremmed, der cyklede forbi, da jeg skulle til at sætte mig på min cykel, sagde "godmorgen" til mig. Sådan helt spontant og ud af det blå - og væk var han. I fuld fart ned ad gaden og videre ud i morgenen. Men jeg blev glad. For hvor var det fint og overskudsagtigt - og hvor gjorde han min morgen så meget bedre med bare et enkelt "godmorgen". Så tak ukendte cykel-fyr! Jeg er glad for, at du krydsede min vej.