fredag den 27. november 2009

En hilsen til søens folk...

fra universets nok dårligste blogger... Det kører ikke lige helt optimalt med at få opdateret for tiden. Har vist arbejdet alt for meget her i november - samt haft hovedet fuldt af andre ting. Heriblandt noget jobsøgning der rent faktisk er resulteret i et nyt job. Yeayh Me!
Er virkelig glad!

Vil forsøge at komme en smule ind i kampen fremover - men til tider tager virkeligheden over og så må virtuelle "dagbøger" træde i baggrunden... Oh well.

Håber I ellers har haft en god første søndag i advent derude. Jeg har været til præ-julehygge inkl æbleskiver og gløgg... kan godt mærke at man ikke helt er i "jule-form" endnu. Kors hvor de skiver falder tungt!

Anyway - fortsat god søndag!

torsdag den 19. november 2009

Under my umbrella - ella - ella...


















Bliver glad helt ind i hjertet af at se på de billeder!



Er her stadig...

Har bare haft for meget arbejde til at kunne tage mig sammen til andet end at ligge helt stille på sofaen og blinke med øjnene, når jeg endelig kom hjem... Siger det bare. Hvis nogen skulle begynde at frygte, at jeg var blæst ud over kanten i løbet af stormen i går.


(billede lånt fra nettet)

søndag den 15. november 2009

Jimmy boy

Lige til orientering: hvis man skulle have lyst til noget Jimmy Choo, er det stadig at finde på H&M's hjemmeside. Og der er både sko, tøj og tasker tilbage online... just in case

Cause I still got the blues...

Er ramt af akut søndags-blues (som jeg så vælger at forstærke ved at høre Norah Jones) - så nok ikke så meget nyttigt fra mit næb lige pt.

Har haft travl uge (sådan husker jeg det i hvert fald) - der kulminerede med noget cubansk boyband-agtigt koncert i går aftes. Lidt kikset, helt sikkert lidt for meget - og alligevel fuldstændig forrygende fantastisk! God damn love it!

Og nu er det bare søndag og lidt kedeligt og søndags-blues agtigt. Tænker jeg vil svælge i det lidt endnu - og så begive mig ud i verden. Der er vel alligevel grænser for, hvor længe man kan fedte rundt i det før det bliver alt for ynkeligt... he...

mandag den 9. november 2009

Nighty night

Vil skride i seng... Har lige gjort dagens gode gerning og brugt et par timer på U-landsnyt.dk - så nu kan jeg gå i seng med velpudset glorie... (*host*)

Bortset fra det (min glorie - that is) så vil jeg klart anbefale et besøg hos førnævnte hjemmeside, hvis man skulle have interesse i u-landsarbejde mm., da det er et af de bedste (hvis ikke det bedste) site i Danmark, hvis man ønsker at orientere sig om Den 3. Verden, dansk og global bistand med meget mere.

That being said: G'nat!

Must.have.shoes

Bliver nødt til.... bliver virkelig - virkelig! - nødt til at eje de der støvler fra Mentor. Arrggh... de er jo simpelthen for fede. Jeg vil ha dem. Jeg VIL (pis også at mine finanser er underlagt sund fornuft og andre ubehageligheder... Må udtænke plan der kan frigive 2000 gode danske kroner til projekt "støvler" *indsæt selv scheming-smiley*)


Ville også gerne...

eje det her - for nu lige at fortsætte min virtuelle shopping spree fra i går. Can't blame a girl for dreaming... (og når det nu bare er i teorien, kan jeg jo roligt gå fuldstændig shop-amok - ha!)





Kjole fra Stine Goya (1600 kr), t-shirtkjole fra WoodWood (380 kr) og kjole med hætte fra Helmut Lang (2300 kr)

Billeder fra YouHeShe

Berlinmurens fald

I dag er det 20 år siden, at Berlinmuren faldt efter at have delt Berlin i to dele i knap 28 år. Og jeg er så gammel, at jeg faktisk kan huske, da det skete.

Jeg sad med mine forældre og så hvordan folk for første gang i mange, mange år kunne passere frit fra den ene del af Berlin til den anden. Og selvom jeg ikke forstod præcis, hvad det var, der var ved at ske, kunne jeg alligevel fornemme den euforiske stemning, der strømmede ud fra billederne - og som mine forældre nok også i et eller andet omfang gav udtryk for. For det var jo ikke kun den mur, der delte Berlin i to, der faldt, men i sidste ende også det regime og den ideologi, der havde været med til at dele Europa - og verden som sådan - i to blokke i tiden efter 2. verdenskrig.
Berlinmurens fald var et symbol på - og et resultat af - den bevægelse og de forandringsprocesser som ikke mindst Gorbatjovs reformpolitik havde sat i gang, og som (til Gorbatjovs overraskelse) førte til kommunismens sammenbrud i Østeuropa. Et sammenbrud der ikke skete med et brag - men derimod med et suk. Østblok-kæmpen mistede ganske enkelt pusten og bukkede under med en undertrykt prust.

Forleden sad jeg og så et program på TV2 om Berlinmurens fald og genså der øjeblikket, da grænserne blev åbnet d. 9. november 1989. Det var utroligt bevægende - dels fordi jeg kunne huske stemningen fra dengang, det skete, men også fordi jeg denne gang, som voksen, med den viden jeg nu har om historien, langt bedre kunne sætte mig ind i den følelse af eufori og glæde som berlinerne (og tyskerne generelt) må have følt den november aften for 20 år siden.



Beklager det noget seriøse og historie-lærer agtige indlæg - men det er jo en historisk dag, som jeg tilfældigvis var så heldig at være "vidne til".

søndag den 8. november 2009

Sort silke

Jeg går for tiden og drømmer om sorte silkekjoler - lidt i stil med disse, hvor jeg især er ret vild med kjolen fra Stine Goya og de to fra Acne... Hvem der bare havde lidt mønt på lommen!





Fra: Baum und Pferdgarden til 1600,-, Stine Goya til 2000,-, og endelig fra Acne til hhv. 1500,- og 1400,-

alle billeder fra YouHeShe

fredag den 6. november 2009

Asos - udsalg på sko

Så lige at der er op til 25% på festsko hos Asos lige nu... Se mere her

Fræææda'

Har desværre intet at byde ind med - så tænker jeg bare lige vil ønske jer allesammen en rigtig dejlig fredag! Håber den bliver sjov, forunderlig og helt igennem dejlig!

torsdag den 5. november 2009

Flid, Fedt og Snyd

Wuupdiduu! Opdagede i går, at DR's nye kanal DRk viser det gode gamle 80'er program "Flid, Fedt og Snyd" med legendariske Gotha Andersen, der i programmet giver upædagogiske råd til børn, der gerne vil have succes.
Jeg husker det, svagt, fra 80'erne - og hvis jeg husker ret, er det helt sikkert et kig værd.


Se med på DRk onsdage kl. 18.45

Tandlæge tur-retur

Pust! Er hjemvendt fra tandlægen - jeg overlevede (big surprise there) - men har dog fået en følelsesløb overlæbe og næse med hjem, udover den fine fyldning selvklart.
Utrolig spøjs fornemmelse ikke at kunne føle sin læbe... har konstant fornemmelsen af enten at småsavle og/eller have en løbende næse. Meget chikt.
Noget helt andet er, at det er lidt tåbeligt at være ræd for tandlægen (som faktisk er ret rar) - når man egentlig ER blevet voksen.

Er på vej ud til min veninde til lasagne, film og ostepops - det skal nok blive sjovt. Især hvis bedøvelsen ikke er lettet, når jeg når frem - for lad mig sige det sådan: spiste en kiwi lige før - og syntes ligesom der manglede lidt kontrol over højre side af ansigtet... Yesss - det bliver godt.

Copy cat 2

Når man nu selv er lidt doven, er det jo storartet, at man kan lade sig inspirere (copy cat'te) lidt fra andre...
Har tidligere ladet mig inspirere af Acie m.fl. til et rapt lille Asos køb - *klik klik klik* og så var jeg en strik-ting rigere! Easy peasy.
Skal hente den hos PostDk senere i dag - uhh spændende.
-Og langt mere tillokkende end det tandlægebesøg, jeg skal igennem først... der skal bores - og.jeg.kan.ikke.lide.det. - har allerede indgået aftale med tandlægen om indtagelse af nogle stoffer af en art. Er villig til at tage hvad som helst, der kan mindske evt smerte og ubehag... Gru!

Cop-to-the-y to the c-a-t... copy cat

Strøg forbi Acie og blev inspireret af et styks fin, kæmpestrik, hun havde lagt op - den vil jeg virkelig ikke have noget imod at eje.



Find den her

Seneste køb

Peeez... hvorfor har jeg så svært ved at sige nej til telefonsælgere??! Er nu et avisabonnement rigere... (tilmed til en lidt "højpandet" avis - Weekendavisen). Må i det mindste håbe, at jeg så bliver bare en smule mere forstandig af at læse den (here's to hoping...)

onsdag den 4. november 2009

iGoogle

Okay-okay... det her er top-nørdet (og en lille smule pinligt) - men jeg er blevet lidt hooked på iGoogle og dets mulighed for at "customize" ens side lidt. Især fordi jeg er faldet over nogle "animerede" temaer, hvilket betyder, at billedet ændrer sig i løbet af dagen (sorry - jeg sagde jo, det var nørdet).
Men det er bare så cuuuuteee.... Pt. er det her min "baggrund" - og i løbet af dagen kan jeg så more mig lidt over at se ræven (bjørnen?) ro over søen, spille musik for ænderne osv osv... (hvad kan jeg sige: små hjerner - små fornøjelser... hahaha)




Amour...

Jeg har på det sidste været på udkig efter et par grå højhælede sko i ruskind - uden helt at kunne finde dem... indtil i går, hvor jeg så dette billede på Fancies blog - og nu er jeg vist forelsket. Hvis jeg på nogen mulig måde kan finde pengene til dem, så bliver de mine. De er jo helt HELT perfekte!

Fra Samsøe&Samsøe til 799,-