Well... jeg fik som nævnt mine læderleggings i dag... Leveringen gik efter planen - og da jeg fik fri, ilede jeg selvfølgelig hjem for at prøve dem på.
- Hvilket var lettere sagt end gjort. Kort fortalt kan man sætte det således op: Lederhosen 1 - mig 0...
De kom dog på - mere eller mindre godvilligt - men resulterede også i et fint lille sved-overskæg og førstegangs overvejelser om jeg nu alligevel ikke har TYKKE lægge (noget jeg aldrig tidligere har så meget som tænkt over). I kampens hede fik jeg pludselig associationer til en scene fra Friends, hvor Ross kæmper (og taber) til et par læderbukser. Kunne så godt sætte mig i hans sted - lige der på badeværelsesgulvet...
Hvis du skulle have glemt scenen - eller bare aldrig har set den, findes den herunder:
Friends: Ross i varm læderbuks
En anden tanke, jeg fik, var, at der af og til er visse fordele ved at bo alene... min kamp med buksen var virkelig ikke yndig - og jeg ville helt sikkert have været en stående (og svedende) joke, hvis nogen havde set mig.... Thank God for small favors! (og med det i baghovedet tror jeg lige de næste par dage skal stå på lidt træning af de "tykke" lægge.... kan man mon punkt-tabe sig på læggen??!)