tirsdag den 11. august 2009

Løst og blandet...

Har spekuleret lidt over mulige jobs - til mig selvklart... For jeg tænker - hvad skal man lave, hvis man ved en lille smule om en hel masse? Kommer Trivial Pursuit eventuelt i job-form? For så tror jeg muligvis, jeg vil lægge billet ind... Indtil videre har jeg ikke set dét opslag - men altså, hvis du derude på den anden side af skærmen støder på det - så sig lige til ik?
Hopper også over alt moderelateret i dag, for lad os (mig) se det i øjnene - jeg har jo i bund og grund ikke tålmodighed til at tonse samtlige kollektioner mv igennem. Desuden er det allerede gjort at folk der har mere forstand på det - så tænker, jeg lader det være ved det. Har desuden også lidt en off-dag mht "must haves", "statement smykker" og alt andet man bare må have... Ikke mindst fordi min bankdame helt sikkert ikke er enig i, at jeg-bare-må-have-det-nu. Damen er en anelse penitten på det punkt. On that note: kan man mon bestille en fatwa? - Bare en lille lokal en?
Nå men for at det ikke skal blive for surt og tvært, vil jeg lige smide et link til den artikel, jeg fik skrevet. Se den her (og lige en "advarsel" - den handler om cubansk musik... hvilket måske er en anelse nørdet - men hva pokker, jeg syntes bare det var sjovt at få lov at prøve!)

Ingen kommentarer: