torsdag den 3. december 2009

Skøjteprinsesse par excellence

Nåmen så så man lige Frk. 30+ løbe på skøjter (i vildskab) ved Frederiksberg Have - mens hun legede fange (stadig på skøjter) med en flok 16-årige... Man kan roligt sige, at jeg fik kamp til stregen. Men - det var jo faktisk ualmindeligt skægt - og det sker alt alt for sjældent, at man rent faktisk giver sig i kast med leg på skøjter, når man én gang har passeret 20-meter vippen...
Og for at det ikke skal være løgn, bliver hele skøjte-oplevelsen også noget sjovere, når man skal løbe fra én - fremfor bare at løbe rundt i cirkler (eller - det synes jeg da). Anyway - sjovt var det, og så fik man også lige nappet dagens motion på samme tid. Pakkeløsninger - we like!

Derudover har dagen også budt på spontan shopping - på jobbet. Via en kollega fik jeg mulighed for at købe en fantastisk mørkeblå strikcardigan fra True Dog samt en virkelig fin tunika fra Burberry - til en samlet pris på 360 kr. Og da det nærmest er som nyt - højest brugt 2-3 gange - er det jo et fund til prisen. Jeg (og min slunkne bankkonto) er i hvert fald glad(e).

Ingen kommentarer: