mandag den 18. oktober 2010

Kong Christian

Hmm... undrer mig over, hvorfor jeg ikke har postet det her billede endnu... det er jo egentlig lidt mit ynglings fra sommeren. Griner (eller små-gnægger i hvert fald) hver gang jeg ser på det.
Nå men altså - here goes så: Må jeg præsentere Hans Majestæt Kong Christian den 4. - iført smart lille modebrille. Bare fordi man er død og sidst huserede i 1600-tallet, behøver man jo ikke falde helt af modevognen...




Hæ! Sådan Christian - you're the man! No you are! No YOU are! (ok... jeg er træt nu). Anywho - han (Chrissen) har altid lidt været min favoritkonge - sådan når man tager et vue ned ad kongerækken. Godt nok kørte han vist landet mere eller mindre i sænk med sine krige og prestigebyggerier - men i et eller omfang gjorde han det med stil... eller... Har i hvert fald hørt, at da han blev kronet, festede Københavns borgere i flere dage på Gammel Torv. Og hvis man graver lidt i brolægningen derinde (man skal nok et godt stykke ned), kan man finde glasskår fra festlighederne dengang i 1600-og-noget. Whatta-you-know?! Det, synes jeg, er lidt cool...

Desuden har han, nær-statsbankerot eller ej, givet København nogle af sine (dens? sine? ligemeget...) fineste bygningsværker såsom Rosenborg Slot, Børsen og Rundetårn (i hvert fald hvis man er til gamle bygninger og historie og sårn).
On that note - så kan jeg varmt anbefale at snige sig med på en byvandring arrangeret af Københavns Bymuseum. Det er lidt som at træde ind i en tidslomme at komme på tur med dem rundt i Kbh... Godt så - nok nørderi for i dag. Hasta la vista!

4 kommentarer:

Hazel sagde ...

Привет! Så lige din kommentar på Emily's blog om, at du er cand. mag. i Østeuropæiske studier. Jeg læser selv russisk, så jeg var nødt til lige at komme forbi og sige hej. Der er trods alt ikke så mange af os ;-)

Hald sagde ...

Hej du. Jeps det er helt sandt - både det med Østeuropastudier og at der er få af os :-)
Jeg har også læst russisk (på Snorresgade) - men sproget er desværre lidt rustent. Jeg tror forresten, at jeg har været forbi din blog før - netop fordi jeg opdagede en russer-reference, der talte til mit russer-hjerte :-)

Hazel sagde ...

Ja, jeg er også ude på Snorresgade. Jeg ved dog ikke hvor meget længere, jeg er ved at skrive BA nu, men de har jo åbenbart tænkt sig at nedlægge kandidatuddannelsen i russisk og i stedet slå den sammen med tyrkisk og Balkanstudier fra næste år - just my luck!

Hald sagde ...

Hvad? Ej hvor... underligt. Og trist. Synes godt nok ØA har været hårdt ramt de sidste par år mht. sammenlægninger af fag, nedskæringer, besparelser osv.
Man skulle ellers tro, at russisk var så stort (og vigtigt) et sprog, at man ville gøre noget for at holde kandidaten i live. Selvom den dog godt kunne trænge til et eftersyn og en opstramning.
Men ret irriterende for dig!