tirsdag den 23. juni 2009

Sommernætter....

Snapshots fra en sommernat i Kbh....





Vi vil fred her til lands....

Er netop på vej til Skt Hans aften på Amager Strand... Glæder mig egentlig ret meget, for Skt Hans har altid været lidt af en favorit i min verden. Fordi det er midsommer, lyse og lange nætter,der er bål, det er smukt og så er der: Midsommervisen!
Ja - jeg indrømmer blankt, at jeg er lidt en sucker for den gamle traver, og for at det ikke skal være løgn, kan jeg bedst lide den gamle version (ja jeg fylder 1000 år næste gang). Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg får altid lidt en klump i halsen og bliver lidt rørt, når folk står omkring bålet og nå ja synger... Er åbenbart ved at blive gammel og sentimental - men det rammer bare et eller andet blødt sted i mig.
Jeg er normalt ikke videre national-patriotisk anlagt, men der er noget ved den danske sommer (når vejret er godt!), der gør, at der ikke er ret mange steder i verden, jeg hellere vil være.
Så - god Skt Hans Aften til alle!



(Billede lånt fra www.dmi.dk)

Bål og brand

Sådan ca. hvad jeg regner med at iføre mig, når jeg skal til bål på Amager Strand i aften. Da jeg har en forkærlighed for at danse, og der i aften er mulighed for at gøre netop det ved strandbaren Vista del Mar, bliver skoene nok flade. Det er bare nemmere at styre, når man skal dreje rundt og rundt og ruuundt... ;-)


Angst og bæven...

Usch... I morgen ved denne tid (faktisk allerede kl 14) ved jeg, om jeg er købt eller solgt. Åhhh.. jeg vil sådan ønske, at det går - men tvivler. Øv. For jeg gider ikke mere... Enough already med det der studie.

mandag den 22. juni 2009

Nyt tidsfordriv

Hehe... det der polyvore... det er lidt sjovt. Jeg kommer næppe til at revolutionere modeverdenen med det sæt - men fantastisk fornemmelse med så uendelig stort et klædeskab!

Ganske enkelt...

Simplicity
Simplicity by hald featuring J Crew

Fuld fart frem - med hovedet først

Eller muligvis med hovedet under armen..? Tror begge muligheder på bedste vis opsummerer min tilgang til tingene lige for tiden. Og med tingene mener jeg den der eksamens-ting, der ligger og griner ad mig (helt sikkert ikke med mig) indenfor den nærmeste fremtid (som i på onsdag). Læste her for nyligt et citat, der lød som følger: "Eksamen er den flittigste fest!" (tåbeligt citat)- og det har så (for)fulgt mig lige siden - for, hånden på hjertet, jeg har nok ikke lige været den flittigste blandt de flittige, og som om det ikke var nok at vide det (aller inderst inde) - så skal man også belemres med yderligere dårlig samvittighed via sådan et emsigt citat. Pfft!

Har meget levende billede i hovedet af indtørret underviser med mølædt fløjlsjakke, inkl læderlapper på albuerne, der hænder-gnidende fremgnægger det... Jo jo... sådan må det være.

Nå ja - forresten - "Fuld fart frem - med hovedet først" har, selvfølgelig, at gøre med forestående eksamen + mangelfuld læsning + nogenlunde vished om et pauvert resultat.
3 elementer der i enhver anden situation (eks: skrænt forude + ingen faldskærm + nogenlunde vished om brækkede lemmer) ville få en til at stoppe op og søge en alternativ rute. Men ikke i dette tilfælde... Næe nej. Her må jeg bare fortsætte glidebanen - selvom jeg ved at det næsten kun kan gå galt. Bugger! Hvem der dog bare havde været lidt mere flittig i januar, februar, marts...
Men oh well... intet er så galt, at det ikke er godt for noget (er der nogen der mener - jeg vælger at forholde mig afventende) - så summasumarum jeg fortsætter fremad for fuld skrue... Lidt kamikazepilot er man vel altid

søndag den 21. juni 2009

Søndag

Film (Nynne) vs. Faglitteratur (noget om Rusland) = søndag aften i sofaen... Hepper på faglitt - men er bange for, at Nynne-pigen vinder... Åh hvem der bare havde en rygrad

Pros and cons...

Vel bare lige pointere, at en af fordelene ved at være voksen, er, at man (i teorien) kan spise lagkage til aftensmad - OG morgenmad! Siger det bare lige...
- Ulempen er man skal betale regninger - men det med lagkagen vejer nu ganske tungt på plussiden.

Flagremusen - the bat - die fledermaus - el murciélago...

Nå men - jeg havde jo ellers lige besluttet mig for ikke at gå de dygtige modebloggere i bedene, men så var det, at jeg blev den lykkelige ejer af denne ypperlige flagremus... så efter moden overvejelse (ca 5 min), nåede jeg frem til at den nu alligevel skulle vises frem. Yndig som den jo er.
Så må jeg hermed præsentere: Flagremusen! (den kan også blive din for bare 399,- hos H&M) Hurra!

10 tekniske tommelfingre

For hulan da! Ved ikke helt hvad ækvivalenten til at have 10 tommelfingre er, når det drejer sig om teknik (som i "forstå din pc"). Men det er det, jeg har - eller evt er - afhængigt af hvad benævelsen måtte være. Jeg fatter ikke, hvad det er den prøver at fortælle mig - hvilket er temmelig besværligt, når man nu forsøger at trænge dybere ind i det her blogger-univers, hvor det faktisk kunne være noget så gevaldig praktisk at kunne jonglere - og ikke mindst flashe - diverse features på den fede måde. Oh well - det kan være det kommer til mig i et øjeblik af uendeligt klarsyn (krydser fingre). måske det her er et af de (meget) få øjeblikke, hvor jeg rent faktisk kunne savne den irriterende "lille hjælper" fra word? ... muligheden foreligger

Apropos denne høne og teknik (dvs mig), så lader det rent faktisk til, at jeg formåede at lave in-absentia indlægget - Wee! Hurra for de små glæder i hverdagen... Det må jeg helt sikkert benytte mig af igen (for mit liv er jo generelt så action packed, at der er behov for uendelige mængder af indlæg... altid - nemlig).

PS. fødselsdagen var et hit - tak fordi du spurgte! God mad, dejlige mennesker, snak, musik og fri bevægelse i rummet (aka dans). Ahh sådan skal det være!

lørdag den 20. juni 2009

One - two - one - two - testing, testing...

Sådan! Hvis alt går vel sidder jeg nu til fødselsdagsmiddag andetsteds i København, mens dette lille indlæg udgives... En in-absentia udgivelse forudsætter selvfølgelig, at jeg har forstået mekanikken bag det der med at time blog-indlæg, rigtigt. Hvilket der, ærlig talt, er ca 50/50 chance for. På visse punkter er jeg bare ikke den hurtigste knallert på havnen - selvom det ellers kunne være fedt. Tilgengæld er jeg rimelig optimistisk - sådan af natur. Og ret god til at få øje på de sjovere momenter i dagligdagen - som eksempelvis spøjse og skæve mennesker og episoder (her ville det så være oplagt at komme med et eksempel - men lige pt kan jeg ikke komme på noget som helst - overhovedet. Som sagt: er ikke den hurtigste knallert på havnen...).
Vender tilbage med noget ligeså snart muligheden byder sig... Adios!

(hehe... kom da lige til at tænke på, at jeg tidligere i dag har talt med en af mine venner - fra graven. Hoho! Det sker da ikke særlig tit?! det var så, fordi han sad i en orkestergrav og var i gang med at spille en forestilling... men altså - det er da stadig lidt sjovt. Hmm synes jeg i hvert fald... Oh well - lidt plat er man vel altid )

Om at være dronningen....

af overspringshandlinger.... Hvis man kunne erhverve sig en grad i overspringshandlinger, ville jeg pt være i gang med at skrive en ph.d. Eller i hvert fald tænke på at gøre det, mens jeg overspringshandlede for fulde gardiner. For jeg vil vove den påstand, at jeg er dronningen af overspringshandlinger. Ikke fordi det er noget, jeg er særlig stolt af - det er bare et faktum, som jeg må forholde mig til. Heldigvis lader det til, at det kun slår (rigtig meget) igennem, når det har med mig selv at gøre. Sådan at forstå, at jeg for det meste godt kan få måsen i gear, når det drejer sig om opgaver for andre. Det er bare, når jeg skal gøre noget for min egen skyld (som at skrive den der manglende opgave eller læse til eksamen), at filmen knækker, og min hjerne begynder at arbejde på højtryk for at finde på måder, hvorpå jeg kan undgå - eller i det mindste udskyde - at gå i gang med arbejdet. En yderst dårlig vane... Crap dammit! (og desuden tilfældet lige præcis nu, hvor jeg sidder her og skriver - fremfor at læse om "Putins Rusland", som er en del af pensum til min (forhåbentlig) aller, allersidste eksamen - forudsat jeg består). Suk!
Tror jeg har brug for en værge - eller i det mindste en voksen. Gad vide om man kan ansøge kommunen om sådan én?

onsdag den 17. juni 2009

Biiiiiiiip.........

Yirks! Ufatteligt upraktisk når ens hjerne vælger at lukke ned for i dag - et godt stykke tid før man egentlig selv var parat til at smide håndklædet i ringen. Men det har helt sikkert været tilfældet i dag (omtalte legemesdel valgte faktisk at sige tak for i dag allerede omkring kl 20), så nu sidder jeg - på autopilot - og sætter fingrene på tasterne, når jeg i stedet virkelig bare burde gå i seng. Og sooooveee - så jeg ikke skal gennemgå samme tanketomhed i morgen - omend jeg realistisk set vist allerede har forpasset den chance... Oh well.
Dejlig aften ellers - hjerne fraværet til trods. Med masser af fri dans og dans i det fri - ikke ringe at være (danse)nørd af og til!
And on that note: Good night :o)

tirsdag den 16. juni 2009

Flere drømmerier....

Uh uh! Liiiige lidt drømmeri før jeg går i seng for at - nå ja - drømme videre... Men altså, hvis jeg nu havde kisten fuld af penge, intet job at spekulere på og en masse tid der ene og alene tilhørte mig, så ville jeg hjertens gerne befinde mig lige her:
















Om mig

Stil: flabet vil nogle sige, øretæveindbydende vil andre. For det meste dog ganske venlig og medgørelig. Man (dvs jeg) kan jo ikke gøre for, at visse mennesker indbyder til kække bemærkninger. Jeg mener, hvis man skyder bolden liiige hen foran fødderne på mig - hvad i alverden kan jeg så gøre - andet end at losse til den?
Ynglingsfarver: turkis, rød, gul, grøn, pink... gerne sådan på samme tid. Dog helst ikke på mig. Tror det vil medføre for mange associationer til fastelavnsris - er vist ikke typen, der kan iføre mig "regnbue" og slippe godt fra.
Sko-størrelse: 38
Bær: Jordbær, stikkelsbær(ben) - ikke at jeg har det (så tit). Synes bare ordet er sjovt. - Og brombær - grundbestanddelen i verdens bedste syltetøj.
Bøger: Jo tak. Har mange af dem. Heriblandt en række på russisk - et sprog som jeg i en årrække har påstået at læse - dog uden den store succes. Niveauet rækker pt mest til Anders And blade. - Hvilket man bestemt ikke skal kimse af. Jumbo bøger er en kilde til store mængder trivi-viden.
Aktiviteter: Læsning (forsøger med faglitt. - men må erkende at succesraten er højere, når valget falder på noget mere let fordøjelig). Arbejde - pt mere af nødvendighed, end egentlig lyst (sidder og sygner hen i lettere kedeligt vikariat - skide finanskrise). Dans! På borde og bænke - og gerne til smægtende latino-rytmer. Jeps. Indrømmer det blankt - jeg danser noget salsa-værk. Og så løb... indimellem. Fordi det er sundt - og fordi det (næsten) er sjovt af og til.

Drømmerier

....om at være typen der skriver en blog... så - som drømt så gjort... Og hermed første famlende indlæg om lidt af hvert samt alt godt fra havet...