lørdag den 12. september 2009

Dagens eksperiment...

Jeg kan ligeså godt erkende det; jeg er rimelig meget sovs-og-kartofler/plain Jane, når det kommer til det tøj, jeg har på. Ikke at jeg som sådan ligner noget, der er løgn (fingers crossed) - men det er ret main stream/middle-of-the-road agtigt. Kort sagt - jeg iklæder mig det "sikre". Det er der i og for sig ikke noget galt med, men ikke desto mindre, ville jeg - ærlig talt - ønske at jeg turde lidt mere, i stedet for altid at holde mig indenfor min "comfort zone".
Derfor tænkte jeg, at jeg i dag ville forsøge at udfordre min indre Karen Kedelig en lille smule, ved at iføre mig noget tøj, der adskiller sig lidt fra det sædvanlige neutrale og sikre. Med det mål for øje, bestemte jeg mig for at hoppe i et arvestykke fra min mors 80'er garderobe: nemlig en leopardjakke.
For folk med en mere kreativ tøjstil end min, er det sikkert ikke noget, der lyder af noget særligt - men for mig var det nu alligvel lidt af en udfordring.
Men... det viste sig jo, at det kun havde været "stort" inde i mit lille hoved. For da jeg først kom ind til byen (lørdag formiddag på Strøget - kors!), var der (selvfølgelig) ikke een, der løftede så meget som et øjenbryn. Så måske jeg for fremtiden skal forsøge at skubbe mine grænser lidt oftere - det gik jo upåklageligt, og jeg følte mig vældig godt tilpas i the leo-blast-from-the-past!

(som det fremgår af billedet, er det ikke ligefrem det vildeste outfit i verden, men som sagt: baby steps. Leo'en var "vild" nok for mig - så resten blev ret stille og roligt) :)

4 kommentarer:

Brigitte sagde ...

Jeg syne sdet er ser topcool ud!

Men kender godt det med at nogle dage er man mere til det sikre, og andre dage tør man lidt mere

Hald sagde ...

Tak - det er sødt af dig! Problemet er jo lidt, at jeg stort set altid er til det sikre. Men tænkte at nu må jeg prøve at rykke mig lidt, i stedet for bare at flyde mere eller mindre bevidstløs med strømmen :) Det er nok meget sundt at udfordre sig selv indimellem!

MLR sagde ...

Den er da fin, godt du lod leo blive luftet!

Hald sagde ...

Tak! Synes jo også det er noget så fin! (bare mig der er lidt en kylling ind imellem) ;o)