søndag den 13. september 2009

Faux pas

Med fare for at blive udstødt af de hellige modehaller for tid og evighed (ikke at jeg i forvejen kommer der så tit) - så bliver jeg nødt til at komme med denne lille betragtning.
Igennem det sidste stykke tid, er jeg gentagne gange stødt på billeder og lovprisninger af Acnes sko Atacoma... og altså - de er jo nok meget fine og alt det der, men jeg kan simpelthen ikke helt rystet af mig, at de (i mine øjne) minder noget så frygtelig meget om de sko, man i gamle dage gav folk på der havde klumpfod...
Og oprigtigt talt - så var de ikke videre kønne. Indtil videre er det billeder af klumfods-skoene, der dukker op på min indre skærm, hver gang jeg ser Acnes sko. Beklager Acne.
Dermed ikke sagt at jeg ikke kan vænne mig til dem med tiden - visse trends og modefænomener har jo en vis evne til at "grow on you" - men indtil videre er det som sagt mest klumpfods-referencerne, der spøger...

Ingen kommentarer: